
Lunte og mig
Lunte er min (Kristians) dejlige hund! Han er 3,5 år gammel, blanding mellem Kleiner Munsterlænder og Labrador, og løber en 100 meter på ca. samme tid som jeg løber 40
Læs mere om min ikke helt almindelige hund.
Jeg bor langt ude på landet med min hund Lunte. Jeg har prøvet storbylivet, noget midt imellem, og er nu havnet temmelig langt uden for civilisationen, med 12 km. til Give og 10 til Billund. Her bor jeg med min hund Lunte.

Lunte
Jeg er opvokset på landet, og blev senere selv uddannet landmand. Jeg har haft med dyr at gøre meget af mit liv, og mens man havde en lidt mere professionel indstilling til køerne og grisene, er det et lidt andet og tættere forhold, jeg har til Lunte. Jeg er ikke gift, og er selvstændig, så der er mange dage, hvor jeg kun har ham at snakke med, og det er egentlig ikke så dårligt endda alligevel. Han brokker sig sjældent, og fortæller mig ikke, at nu skal der vaskes op eller
støvsuges til en bestemt tid, så det har sine fordele
.

Lunte
Lunte er ca. 3.5 år gammel, og er en blanding af en labrador retriever og en Kleiner munsterlander, og har derfor Munsterlanderens karakteristiske lange hår. Det betyder også, at når disse 2 racer blandes, kommer der en hund ud af det, som er ualmindelig glad for at hente og løbe efter ting.
Lunte elsker at æde en masse god mad, men kommer jeg med boldslyngen, bliver maden spyttet ud af munden, og bolden får 100% opmærksomhed. Jeg kan faktisk holde en pølse i den ene hånd, og en bold i den anden, han vælger bolden hver gang! Han stopper delvist med at trække vejret, da han er så fokuseret på hvornår bolden kastes. Det er en helt utrolig motivation, og han bliver ved, til han ikke kan løbe mere. 5 minutter efter, er han klar på en tur igen.
. Jeg har taget tid på ham et par gange på en 100 meter sprint, og han ville faktisk kunne gøre en god figur i en
100 meter olympisk finale
.

Lunte i "Legoland"
Vores lager er lidt som Legoland er for børn. Han er med til at teste nogle af de ting vi får hjem, og han er egentlig også en ret god model, som i kan se på billedet
. Hans belønning er senge, legetøj og godbidder. Så der bliver skiftet en del ud med mellemrum, når der er nye senge på markedet
.
Jeg er utrolig glad for ham. Han er nem at have med at gøre som regel, og er en ret mild hund, men det er ikke så nemt at se, når der er gæster i gårdspladsen. Så er han på stikkerne, men stopper med at gø, så snart han ser mig. Det er jeg egentlig glad for, at han gør opmærksom på sig selv, og jeg mener det er en naturlig del af hundens personlighed. Så det er ikke noget jeg vil vænne ham fra, så længe det ikke tager overhånd, og ikke er generende.
I sommerperioden går han ude meget af tiden. Jeg tror han ville gå ned med flaget, hvis han boede i lejlighed, og derfor er det godt der er masser af plads hos mig. Når vejret bare er nogenlunde godt, er han utrolig svær at få ind. Udenfor er han mere kåd og oppe at køre. Inde har han et lidt roligere temperament. Han er i sit perfekte element i skoven, som jeg heller ikke har langt til. Det virker næsten, som om han er hjemme, når han løber derude. Han samler sig tit et par tæger, når han løber derinde, så der er lidt arbejde indimellem, når vi kommer hjem.
Vi har det fedt herude på landet.
Hilsen
Kristian

PetDreams.dk er en social-ansvalig
dyrehandel.