Vi takker katteri Lundgaards Briter for de følgende billeder:

]]> http://blog.petdreams.dk/2010/03/12/british-shorthair/feed/ 1 paulathecatlady smil http://blog.petdreams.dk/2010/03/02/interview-with-katteri-primprau%e2%80%99s-korats/ http://blog.petdreams.dk/2010/03/02/interview-with-katteri-primprau%e2%80%99s-korats/#comments Mon, 01 Mar 2010 22:04:20 +0000 paulathecatlady http://blog.petdreams.dk/?p=464 ]]>

GIC. Primprau

Læs interviewet med Camilla Baird fra katteri Primprau’s korats, som er opdrætter af korat katte.

Paula: Hvor lang tid har du avlet på Korat katte?
Camilla: Jeg fik mit første kuld i 1994.

Paula: Hvordan kom du i gang med opdræt?
Camilla: I eftersommeren 1990 fik jeg min første kat. En sortsmoke med hvidt huskat – Victor…
Samme efterår holdt Racekatten sit første Huskatteshow. Victor var flot og sød, så dér skulle han selvfølgelig med. Han vandt da også BIS, idet han var den mindst vilde (ud af to) i panelet! Set i bakspejlet, burde jeg allerede på det tidspunkt have indset, at Victor ikke var til udstillinger. Men det var jeg! Så flere bidte stewards/dommere senere indså jeg, at hvis jeg skulle på flere udstillinger, måtte det blive uden kat – eller ihvertfald med en anden kat! Nu begyndte jeg at interessere mig for de forskellige racer. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var til korthårsracerne. De langhårede krævede for meget pelspleje og så så sure ud med deres sammentrykkede ansigter. HviIken korthårskat? Der var sa mange. Jeg havde i julegave fået Politikens Kattebog, hvori jeg mest havde brugt dyrlægeafsnittet. Nu studerede jeg racekatte-afsnittet grundigt. Rimeligt hurtigt bestemte jeg mig for en kat uden ekstremer, helst blå. Russian Blue var tiltalende. Jeg besøgte flere “russer” -opdrættere med killinger, men dem jeg faldt for, var allerede solgt. Meeen, i bogen var der et billede af en race, der så spændende ud – Koraten. Jeg forespurgte rundt omkring i katteverdenen om, hvor der fandtes Korater henne, da der i bogen også stod, at en sådan aldrig havde forefandtes i Danmark. Jeg fik mange venlige svar om, at det vidste man ikke, men man havde vist nok set en i Jylland på en udstilling for mange år siden. Et svar satte en djævel i mig “hvorfor tage flere blå katte til Danmark, dem har vi nok af i forvejen”! Efter den besked ville jeg ihvertfald ikke opgive at finde en! Samme sommer, 1992, var jeg utrolig heldig.

Koratmor

Racekatten bragte en lang, velillustreret artikel om Koraten, skrevet af Elfi Kleive, som tog Koraten med til Norge fra Thailand for 30 år siden. Hun var også primus motor i at få den godkendt i Fife. Det blev den i 1982. Jeg tog til Norge i efterårsferien 1992 og besøgte Elfi Kleive, hendes mand og hendes katte en eftermiddag. Jeg faldt pladask for Koratens udseende! – den havde alt det, jeg havde savnet hos “russeren”. Temperamentet var også alt, hvad jeg ønskede mig! Blidt, tillidsfuldt, legesygt og på ingen måde påtrængende! Jeg tog hjem igen fast besluttet på, at skulle jeg nogensinde have en racekat, skulle det være en KORAT. Men at jeg godt kunne vente lidt med familje-forøgelsen. (Min økonomi var lidt tvivlsom på det tidspunkt.) Men så skete der noget højst uventet! En aften ringede min telefon, (det i si selv var ikke særlig uventet). Det var Ann-Lis Lund (det var meget uventet, da vi ikke kendte hinanden endnu). Hun fortalte mig en sørgelig historie om et ungt par, der var flyttet fra Sverige med tre katte. De var flyttet tilbage igen – uden kattene, da de ikke havde råd til karantæne-udgifterne. Derved var der “strandet” en Korat i Danmark. Om jeg måske ville være interesseret at overtage denne Korat? De “russer”-opdrættere, jeg havde besøgt den sommer, havde fortalt hende, at jeg havde været interesseret i Koraten. Jeg måtte styre min begejstring – hvor heldig kan man være! Jeg tog ud og besøgte Koraten på dens opholdssted – ikke uden en vis nervøsitet. Lignede den mon dem jeg havde set om sommeren? Var hun mon blevet sky eller nervøs ved at have flyttet flere gange (man hører jo så meget!)? Ikke havde jeg set hende, før jeg var solgt til stanglakrids! Hun var pragtfuld! Jeg tog hende med hjem på stedet. Hun hed(der) Sawat’s Kirilin, til daglig kaldet Kitty.
Kitty har nu boet hos mig og Victor i to dejlige år. Hun har virkelig bragt mig meget lykke ved at være den blide kat hun er, og ved at jeg gennem hende har mødt mange søde kattemennesker, både i Danmark og i Norge! Hun har åbnet en helt ny verden for mig, som jeg meget nødig vil undvære i fremtiden! Nu håber jeg også bare, at hendes killinger får nogle gode hjem, så de kan sprede den glæde det er, at have en Korat i huset. Efter at papirarbejdet var ordnet, begyndte hendes udstillingskarriere. Hun klarede sig fint. Mit største “problem” er at forklare publikum forskellen på en Korat, en Russian Blue og en blå Burmeser. Flere mente, at Koraten ligner en krydsning mellem en Russian Blue og en blå Burmeser. Der er også mange, der har en Korat gående hjemme på gården – farven er ihvertfald den samme! Kitty har haft en strålende udstillingskarriere til International Champion, der inkluderer en udstilling i Finland, hvor hun for første gang var i konkurrence med artsfæller. Hun vandt BIV – jeg var pavestolt! I 1993 blev jeg spurgt af Elfi Kleive, om jeg ville huse en USA-importeret hankat i nogle måneder, så han kunne komme til Norge udenom karantænen. Jeg ville få alle udgifter refunderet, plus en parring af min hunkat for ulejligheden. Et sådant tilbud siger man ikke nej til! Efter lidt “indkøringsvanskeligheder” blev Kitty parret.
Hoo’s, hankatten, udstillingskarriere begyndte. Han blev International Champion på et halvt år – flot! l uge før Kittys nedkomst tog Hoo til Tyskland, hvor han skulle parre 2 piger – og have sit sidste CACIB mod IC-titlen – inden han skulle til Norge, hvor han er nu. Den 29-06-94 tidligt om morgenen nedkom Kitty med 4 store og sunde killinger. Hun klarede det stort set selv, men jeg måtte ikke gå fra hende. Hun er en vidunderlig mor for sine 4 piger – utroligt opofrende. Jeg har helt ondt af hende ind i mellem. Killingerne, der nu er fem mdr., tyranniserer hende til tider, hvis ikke jeg griber ind. Alle 4 “små” er meget gode og med et pragtfuldt temperament. Den ene er rejst til Finland, hvor den gør stor lykke blandt opdrætterne deroppe. De er imponerede over hendes venlige og blide sind. De fortæller også, at hendes pels har en farve og sølvskær, de ikke har set bedre i flere år. (Jeg håber, de vil bruge hende flittigt i avlen.) Hun har allerede været på sin første finske udstilling – i konkurrence med flere Korat-killinger – hvor hun blev BIV-killing! Det blev jeg glad for at høre.

Sød Emmy

Paula: Kan du fortælle os lidt omkring historien om racen?
Camilla: Korat-katten kommer fra den nordøstlige provins i Thailand, der hedder Korat. Thaifolket kalder også katten Si-Sawat, fordi den har farve som kernerne af sawat-frugten, en uspiselig frugt der vokser i Thailand.
I Thailand anses Koraten for at være en lykkekat, fordi den har farve som regnskyer, sølvskær som penge, og øjne med farve som nyspiret ris – altså hele kattens udseende peger hen mod velstand. I et gammelt digt siges det, at Koraten har kropsfarve som sawatfrugtens kerner, pelsen er glat med rødder som skyer og spidser som sølv. Øjnene skinner som dugdråber på et lotusblad. Mere poetisk kan det ikke siges!
Thaifolket værdsætter Koraten som symbol på held og lykke så højt, at kattene gives som gaver til mennesker, som nyder stor respekt og social anseelse. Ejeren sætter så stor pris på sin Korat, at han låser sit hus, når han går hjemmefra. Det er ellers ikke almindelig praksis i Thailand – men sin Korat vil han ikke miste for alt i verden!
Koraten er en renavlet race, men i modsætning til andre racer er den renavlet gennem naturen. Den har fået sin specielle skønhed ved at have levet frit i naturlige omgivelser i flere hundrede år – uden menneskets indblanding.
Forfaderen til Koraten er en junglekat, som stadig lever i nogle af de mest afsides liggende dele af Thailand. Koraten har i dette frie liv selv valgt sine partnere. Ifølge naturens love betyder det, at kun de bedste og stærkeste katte overlever til at føre slægten videre.
Koratens krop er både smidig og kompakt. Den er skabt til raske spring og udholdenhed med en spændstighed og elegance, som var den gjort af stål.
Hovedet er kraftigt, ligesom man ser det hos vildkatte. I den tætte jungle har kroppens bløde linier hjulpet Koraten til at jage lydløst og umærkeligt.
Øjnene, der er meget store og lysende, har også været til hjælp under jagten. De varierer i farven fra at være gyldentgrønne i dagslys til at have en klar smaragdgrøn glød om natten. Uanset farven er øjnene altid opmærksomme og på vagt – de er tilsyneladende en bundløs kundskabskilde om tiden langt tilbage i det fjerne asiatiske land, Thailand.
Kattens store øjne er beskyttede af en benkam, som går over øjnene ned til de brede kindben. Det er denne “øjenbrynskam”, der giver Koraten det specielle hjerteformede ansigt. Den korte, let nedoverbøjede næse og det veludviklede næseparti med en kraftig hage understreger hjerteformen. Over øjenbrynskammen er der en fordybning eller rille (især hos ældre hankatte), som man også finder hos Thaileoparden.
Ørerne, som er placeret højt på hovedet, er store og meget brede ved basis. De er altid rettet direkte mod den interessante lyd. Koratens lydømfindtlighed gør, at det er vigtigt at vænne den til hjemmets forskellige lyde gradvist.
Koraten har et fabelagtigt temperament. Den ynder og har en egen evne til at omgås mennesker – og deltager gerne i alt hvad man laver. Koraten elsker at lege – enten med sig selv og eller legetøj – men bedst er det, hvis man kan lege med sit menneske. Til trods for at det kan gå vildt for sig under legen, er den vældig forsigtig. Den er også klog og har ingen vanskeligheder med at passe ind i en familie. Det er forskelligt, hvor meget de snakker – nogle snakker kun når madskålen er tom eller de vil kæle, andre kommenterer alt hvad der sker. En ting er sikker – man er aldrig i tvivl, når de prøver at opnå noget!
I Thailand har man opdrættet Korater længe, men for 50 år siden kom det første par Korater til Amerika. Siden er antallet vokset betydeligt – der er også importeret flere katte fra Thailand. Alle Korater skal kunne spore deres aner tilbage til Thailand, ellers er de ikke Korater. På den måde mener man at kunne hævde, at Koraten er en af de få stadigt originale racer. Den første Korat, Sawat’s Kirilin (en hunkat ) kom til Danmark i 1992 fra Norge, hvor man har avlet Korater i 30 år.

Chumaki Thaiprincess

Paula: Er det en populær race I Skandinavien?
Camilla: Både ja og nej – den er ikke så udbredt som andre racer, da den ikke er for alle. Men den bliver da mere og mere efterspurgt.

Paula: Mange synes ”en kat er en kat”, men vi ved der er mange forskellige temperamenter og de har forskellige behov. Hvad er det en potentiel køber af en Korat kat skal bemærke med hensyn til det?
Camilla: En Korat er en livlig og udadvendt kat, der kræver tæt kontakt med sin ejer/familie for at trives.
Det er ikke nødvendigvis den nemmeste kat at bo sammen med, for den har en meget stor grad af selvsikkerhed og forventer, at man tilpasser sine vaner til dens behov og ideer…
Men er man indstillet på at indgå nogle kompromiser i hverdagen og sørge for, at Koraten får den opmærksomhed og kærlighed, den kræver – når den kræver det – har man en meget loyal og tro ven for hele livet. En kat der følger med i ALT, hvad man laver – en kat der sover sammen med en – den kan også finde på at gå med ind under bruseren.
Værd at vide, hvis man overvejer at bo sammen med en (eller flere) Korat(er):

• Hvis man er væk hjemmefra mange timer om dagen, kan det anbefales at få to katte, så de har hinandens selskab. Det skal ikke nødvendigvis være to Korater – Koraten går fint sammen med mange andre racer.
• Man skal være indstillet på at bruge tid på Koraten, når man kommer hjem fra fx arbejde. En anden kat som selskab erstatter ikke den menneskelige kontakt, som Koraten ikke trives godt uden.
• Den er med i alt, hvad man foretager sig, dvs man skal huske at få den med ud af skabet igen…, man skal sørge for, at den ikke løber med ud af døren eller springer ud af det åbne vindue…
• Den har sin helt egen opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen, nemlig med den som centrum! Alt drejer sig om den – ellers kommer det til det! )) Man er sjældent i tvivl, når en Korat vil opnå noget… det er ikke altid, man ved, hvad den vil opnå, men at den vil opnå noget, dét forstår man!
• Man skal være forberedt på, at Koraten bruger sin stemme ofte og højlydt (især hvis den ikke får sin vilje!). Hvor meget, de bruger stemmen til at kommunikere med i det daglige, er meget individuelt, men hvis de føler sig overset eller keder sig, SÅ kan de alle løfte stemmen!

Koraten kan trods sin stærke vilje nemt opdrages med respekt og bestemthed. Hvis man fra første færd lærer Koraten at “nej” betyder “nej” (og ikke “måske”) og er konsekvent med dette, lærer den hurtigt, hvad den må og ikke må. Det betyder ikke, at den ikke prøver grænser til tider.. man er vel kat? Koraten har en mild jernvilje – det siger det hele, ikke?
Koraten har sine parringsinstinkter fuldt ud i behold, hvilket vil sige, det er tilrådeligt at neutralisere den, INDEN den bliver kønsmoden.

Anakot, korat kattemor

En Korat hunkat i løbetid kan være en prøvelse – støjniveauet er imponerende højt, for slet ikke at tale om strinteriet… hunkattene kan blive kønsmodne allerede i fem-seks måneders alderen.
En fertil hankat vil med garanti strinte meget og kalde højlydt på damer! Man har hørt om hankatte, der fik kuld, da de var fire måneder gamle – det mest almindelige er dog at de bliver kønsmodne ca. seks måneder gamle.
Til gengæld er yngelplejeinstinktet også intakt – mere tolerante kattemødre end Koratmødre skal man lede længe efter.

Paula: Forveksler folk nogensiden Korat katte med Russian Blue eller Chartreux?
Camilla: JA! Folk ser en blå kat og tænker kun sjældent straks Korat…

Paula: Er der variationer af pelsfarven på denne race?
Camilla: Ja, nogle er lysere blå end andre – nogle har mere sølvtipping end andre.
Koratens pels changerer fra at være lyseblå i bunden over en mørkere blå (det er denne nuance, der varierer) for at ende i en farveløs hårspids, som giver genskin af lyset i lokalet (længden af dette farveløse stykke varierer – jo længere det er, jo mere sølvtipping har katten).

Paula: Hvordan er dit avlsprogram? Har du dine egne hankatte du bruger, eller har du dem fra andre katterier?
Camilla: Jeg startede med at bruge andres hankatte i mange år, da jeg ikke selv havde mulighed for at holde egen hankat. Dette indebar en masse rejseri rundt i Europa og en enkelt tur til USA. Nu har jeg som oftest én hankat, som jeg bruger selv nogle få gange.

Paula: Hvor ofte får du killingerne?
Camilla: Det varierer, men som oftest får jeg et kuld killinger om året.

Paula: Er du ofte på udstillinger?
Camilla: I begyndelsen af mit opdræt var jeg at finde på stort set alle danske udstillinger, da jeg skulle gøre PR for racen. Nu om dage udstiller jeg, hvis jeg har noget, jeg kan være bekendt at vise frem (efter jeg er startet med foundation linier (nye importer direkte fra Thailand) er jeg blevet sat en del tilbage i mit avlsarbejde – men det er det, der er spændende!) – og hvis katten kan lide det.

Gia, Siris dejlige perserkat

Paula: Siri, kan du fortælle os lidt om dig selv?

Siri: Ja, jeg er en voksen singlekvinde over de berømte 30, og jeg har 2 katte. Der er en hel del fordomme om ”skøre kattekvinder”, og jeg kan kun sige, at de fleste, der har kæledyr, går vel op i at passe dyret godt. Nogle af os melder os så ind i interesse/hobbyklubber, og det er der god mulighed for, når man har kat. Det er jo hyggeligt at møde nye mennesker med samme interesser som en selv. Jeg bor selv midt i København, og bruger flittigt byens kulturtilbud, går ud at danse, i teatret, og på udstillinger. Så er det sjovt at være medlem af en forening for f eks dans eller andre hobbies, såsom ens kæledyr. Jeg har et godt job, og har aldrig haft lyst til at stifte familie. Til gengæld har jeg en god vennekreds, og via de katte, jeg fik for hhv 2 og 3 år siden, har jeg fået endnu flere venner. Det kan anbefales at melde sig i klub, når man får kat

Paula: På Kattegale.dk siger du, at du er gået fra at være kattehader til absolut tilbedende perser-slave. Hvordan skete denne forvandling?

Siri: Jeg har fortalt hele historien på den suveræne hjemmeside for nyhedsgruppen www.dk-fritid-dyr-kat.dk, og sat det ind nedenfor – det er hele beretningen:-) ”Tilbedende perser-slave” *GG* Katteejere har nogle gange en særlig slang os imellem, og en af de faste vittigheder er, at katte har ikke ejere, de har opvartende ”slaver” Katte kan charmere dig til snart sagt alt, som de vil have. Og jeg er faldet helt for racen Perser/Exotic. Når jeg var ”katte-hader”, var det, fordi de katte, jeg havde mødt hos bekendte, var halvvilde baggårdskatte, de havde taget ind, og de var meget lunefulde. Da jeg mødte en velsocialiseret kat første gang, var jeg ved at gå bagover! Den var akkurat så hyggelig (og lærenem!) som en hund, og meget nemmere at have. Jeg var omvendt efter få besøg, og så en dag gik det op for mig, at jeg skulle have en kat…..

Leise!

Paula: Hvad er det du bedre kan lide ved Perserkatte over andre racer?

Siri: Jeg valgte racen ud fra Felis Danicas bøger, fordi der stod, at det er den aller-roligste af alle racekatte. Som nybegynder og katte-uerfaren tænkte jeg, at det var bedst at starte med en rolig kat. Og når man er på arbejdsmarkedet, kan det være en fordel, at katten har et stort søvnbehov, den vil da føle sig alene i kortere tid. Med tiden fandt jeg ud af, at det er ligeså nemt at have 2 katte som 1, og det er til større glæde for både ejer og kattene. De er så sjove, når de leger sammen, man får alle tiders gode, sunde grin! Og det spændende er, at venskabet med en kat hele tiden udvikler sig, det er ikke bare dertil og så ikke mere. Kattens personlighed folder sig mere og mere ud, jo længere, man har den.

Selv har jeg nu 1 Perser-hunkastrat, og en Exotic (”korthåret perser”) hankastrat, dvs samme slags kat som Garfield. Tegneren Jim Davis havde en rød Exotic, og ud fra den skabte han figuren Garfield. Virkelighedens Garfield’er spiser dog ikke lasagne, men gerne råt, hakket oksekød

Paula: Hvilke andre katteracer fascinerer dig, og hvorfor?

Siri: Briten er jeg betaget af, de er rolige og runde som Exotics – f eks kender jeg en ”Maxi-Garfield”. Men de er tunge og meget muskuløse, stærke katte, for meget for mig at bære rundt på, f eks til den årlige dyrlæge-helbredstjek og vaccination, som alle katte bør få. Så er man på forkant, hvis katten skulle have en alvorlig sygdom i opløbet, som måske let kan kureres i tide.

Maine coon racen finder jeg også flot, men igen: Det kan være store katte, og personligt vil jeg ikke byde så stor en kat at bo i 1-værelses lejlighed. Jeg kender dog folk, der fint opdrætter Maine Coons og Norske Skovkatte i (større) lejligheder. Det er vigtigt, at katten kan komme til at klatre og kradse, og der findes skam enkle og diskrete kradsetræer, også gulv-til-loft.

Hellig Birma og Ragdolls er også meget smukke! Især de brunmaskede falder jeg for, med smukke, dybblå øjne. Hellig Birma vil gerne ud at lege i indhegnet have, se f eks www.netkatten.dk – mens Ragdolls siges at være mere rolige, f eks har de åbenbart ikke lyst til at klatre højt op eller hoppe op i vindueskarmen etc. De kan dog ”snakke” en del, på meget forskellig vis, højt eller mere sagte. Se f eks www.ragdollys-cat-link.dk

Leisi slap af

Paula: Hvor mange katte har du?

Siri:  2, som sagt. Det er minimum, for så har de hinanden, når man er på arbejde eller ude. Og det er så nemt med katte: De skal ikke luftes som en hund skal, de bruger deres kattebakke, og de spiser gerne godt tørfoder. Jeg køber kvalitetsfoder i 10-kgs sække eller mere hos dyrehandleren, gerne på tilbud Det giver en rimelig kg-pris, og langt bedre helbred og trivsel for katten, når den får kvalitetsmad. Helt som med os mennesker Man kan sagtens supplere kattens tørkost med råt kød, bare ikke svinekød (nu er jeg super-forsigtig, jeg ved det, men hellere være sikker). Men billigt vådfoder fra supermarkedet er ikke lødig fuldkost til en kat. De skal bare have et godt tørfoder, og noget godt klumpende kattegrus i bakken, og de vil gerne leges med og kæles for. Det er nemt at have kat, også 2, bare de er velsocialiserede fra et godt hjem eller opdræt, eller evt. Kattens Værn.

Paula: Har du også andre dyr?

Siri: Nej. Strengt taget kunne der godt stå en islandshest på min altan (muret altan), men jeg tror ikke, at naboerne eller varmemesteren ville elske den ide

Siris dejlig perserkat

Paula: Hvor har du købt dine katte fra?

Siri: Fra www.vildkat.dk ! Det er alle tiders supergode site: Du kan vælge en voksen kat, så du ved, hvad du får mht personlighed, men der formidles også killinger via sitet.

Paula: Hvordan var oplevelsen, den første gang du var på en katteudstilling?

Siri: Lidt blandet: Mange opdrættere virker ligeglade med publikum, men nu, hvor jeg selv har udstillet, ved jeg godt, at man simpelthen har travlt. Jeg prøver dog at gøre noget ud af kontakten til publikum, og har f eks små info-standere ovenpå katteburet. Katten sover for det meste i sin hule, når den ikke lige er oppe hos dommeren. Men udstillinger er alle tiders mulighed for gode indkøb: Der er mange stande med alskens katteting, legetøj og mere praktiske ting, og de store foder-firmaer har tit gode tilbud med. De er også gode til at vejlede om det rigtige foder til den enkelte kat, og der er ingen købetvang. Tværtimod kan man ofte få gratis prøver med hjem, så man kan se, om katten kan lide foderet, før man køber en stor sæk. Tit har specialklubberne for forskellige racer info-stande på udstillingerne, så man kan få sig en snak om den rigtige kat for dig Modsat af, hvad mange tror, så kan man også udstille huskatte. Der er altid meldt huskatte til udstillingerne, det er bare at melde sig ind i en klub, hvis man har en sød og smuk huskat, så kan man udstille den, og måske vinde præmier i form af foder etc.

Fordomme om katte

Paula: Hvad er nogle af fordommene om katte i Danmark?

• At racekatte (og specielt persere) skulle være over-avlede og usunde. Helt forkert! Racekatte fra ordentlige opdrættere er passet og plejet med godt foder, vaccinationer etc, og det er kun sunde dyr, der indgår i opdræt. Hvis man er seriøs opdrætter, elsker man ”sin” race, og vil selvfølgelig ikke ønske at sætte usunde dyr i verden. Og da slet ikke sælge usunde dyr, der ville give racen et dårligt ry. At der så findes brådne kar og dårlige katte-avlere, det er noget andet, og det vender jeg tilbage til.
• At persere skulle have diverse defekter pga deres flade snuder. Helt forkert! Det er en gammel omgang skandale-journalistik fra engang i 80erne, det var noget vrøvl dengang, og det er det også nu. Dem, der ikke tror på det, skal bare besøge en seriøs perser-opdrætter, så skal I se sunde, glade, aktive persere, der sørme kan selv, for fulde gardiner Jeg formidler gerne kontakt til gode perser-opdrættere rundt om i DK.
• At katte ikke kan lide hinandens selskab. Helt forkert! De hygger sig og leger, hvis de er vant til andre katte. Man kan også godt sætte 2 voksne katte sammen, det kræver blot lidt forholdsregler. Se f eks artikler om det på www.dk-fritid-dyr-kat.dk
• At katte har behov for at være ude og jage. Helt forkert! Hvis katten er født som inde-kat, eller bliver det som killing, så har den det fint inden døre. Og det er meget, meget utrygt og usikkert for en kat at løbe ude pga biltrafikken. Der er meget høje tal på trafikdræbte katte!
• At det er synd at neutralisere (sterilisere/kastrere) katten. Tværtimod får den ”ro i sjælen” mht de kønshormoner, der stresser hankatten til hele tiden at søge hunner, og det er heller ikke godt for en hunkat at gå i løbetid igen og igen. Det er heller ikke specielt sundt for en hunkat at få enten 1 eller mange kuld killinger. En hunkat udvikler ingen moderinstinkter, før den bliver drægtig, og der er så mange, mange huskatte, der mangler hjem, at det er synd at bringe flere til verden. Der er ingen grund til at lade sin kat få et kuld killinger ”fordi den skal have lov at opleve at blive mor”. For de hormoner, der aktiverer hunkattens yngelpleje-instinkter, de produceres først under selve drægtighedsperioden. Så den ide handler da mere om menneskets følelser end om kattens ve og vel. Ren fordom. Alle katte har bedst af at blive neutraliseret tidligt, så har de langt bedre chancer for et sundt liv.
• Endnu en fordom: At katte og hunde er fødte dødsfjender. Helt forkert! Hvis hunde og katte lærer hinanden at kende fra små af, så går det fint. Jeg kender mange, der har både hunde og katte, som trives og er perlevenner.
• At katte er upersonlige og ligeglade med mennesker og ikke knytter sig til dem. Helt forkert! Tværtimod. Velsocialiserede katte fra gode hjem er super-selskabelige, og med deres helt egen individuelle personlighed. Det er noget af det, der gør, at det er skønt at have kat.
• At katte er mere knyttet til et sted end til deres ejer. Det holder ikke. Man skal for alt i verden ikke efterlade katten ved huset, hvis man flytter, for den kan IKKE klare sig selv.
• Og i fortsættelse af det: En kat kan ikke selv ernære sig i naturen som vildtlevende. Det er ialtfald et meget pauvert liv, som ingen kat bør lide. Har man først givet sig til at fodre en kat, så har man ansvaret for den, og vil man ikke fodre flere killinger, så skal man få katten neutraliseret. Jo før, jo bedre.
• At katte ikke kan lære noget. Helt forkert! Man kan sagtens lære dem alt muligt, det er bare på en anden måde end med hunde. En anden metode, fordi det er en anden slags dyr. Men princippet med belønning og ros for god adfærd, og at ignorere dårlig adfærd, den gælder også for katte. Man kan ikke straffe en kat for forkert adfærd, men man kan belønne væk fra den. Nogle katteejere har skam også lært deres katte diverse tricks ved hjælp af klikker-træning. No problem! Jo, man kan godt lære katte noget. Sagtens. Mine 2 har f eks lært, at hvis hårboller afleveres på bademåtten, så er de (og lugten) meget hurtigt væk. Da katte har en suverænt god lugtesans, er renlighed vigtigt for dem. De ved også godt, hvor de skal sætte sig, hvis de ønsker kæl eller leg. Man kommer længst med kærlighed og tålmodighed

Sød Leise

Paula: Tror du de fleste avlere i Danmark er gode til at teste deres dyr for genetiske sygdomme der er typiske for racerne, og ikke avle på dem, der har fået en diagnose?

Siri: Her skal man nok selv være på vagt og have de kritiske briller på. De seriøse opdrættere skriver på deres hjemmesider, om de tester, og for hvilke sygdomme. Hvis der ikke står info om dette, kan man spørge, men der er brådne kar i den branche også. Desuden er det vigtigt at vide, at som oftest vil en seriøs opdrætter netop bruge ordet opdræt. Der er god grund til at være meget på vagt overfor ”katte-avlere”. Det kan være det, der i katteverdenen kaldes BYB’er (forkortelse for Back-Yard Breeders) eller ”killinge-fabrikker”. Dér skal man IKKE købe kat: Kattene holdes i bure, ofte under skrækkelige forhold: For lidt plads, udsatte for vind og vejr – det svarer til burhønse-hold, bare med katte i stedet, og det er helt, helt uacceptabelt. Se dig godt for, når du køber kat, og se altid, hvor kattene bor til daglig. Er det inde i stuen hos opdrætteren, eller er der bure i baghaven, som du ikke må se….. *GYS*

Seriøse opdrættere kan du finde via de store klubber såsom Racekatten, Katteklubben etc. En seriøs opdrætter vil altid være organiseret i en af de 4 hovedklubber (Fife-klubber), eller tilsvarende i TICA (ny katte-organisation i DK). Et godt site at finde både killinger og voksne katte er også www.killingelisten.dk

Gia, er du træt efter en lang dag?

Min historie om at få kat:

Jeg havde i lang tid gået og tænkt over at få et kæledyr. Jeg er vokset op i et opdræt af heste (dansk varmblod) og hunde (boxere) – så havde vi også kaniner, høns, staldkatte, og en nabo med 300 svin (stank og fluer en masse – æv!).
Men jeg vil personligt ikke byde en hund at bo i byen, hvor den ikke kan løbe og lege som på markerne og i haven, som det var hjemme hos mine forældre.
Så tænkte jeg på fugl eller dværghamster. Men begge skal ud af buret ofte, og så er der enten klatter øverst på reolen og alle bøgerne, eller under, og det ville være besværligt at holde rent.
Hvad med fisk/akvarie så. De er smukke og beroligende, men man kan ikke ae dem, og da jeg undersøgte det med akvarium og diverse dimser, så var det både for dyrt og for bøvlet for mig..

Leise, hjerterkongen!

Så læser jeg en nyhed, en skrækkelig en: Folk tager på ferie – og efterlader katten f eks på en P-plads!! Endda i en papkasse ved skraldespanden! Jeg blev rasende, det er jo horribelt, det er et levende væsen! Mig fluks ind på Kattens Værns hjemmeside og maile om en aftale mht at besøge nærmeste internat – det kunne jo være, at der var en kat, der gerne ville være hos mig (bemærk, katten vælger sin ejer – så får man det hyggeligst). Det blev en hyggelig eftermiddag, hvor Nicola på KV Frb gav mig masser af gode råd og viden om katte.
Jeg havde jo tyret et par bøger om katte: ‘Katten’ og ‘Kat i lejlighed’, vist begge af Katrin Behrend, dem kan jeg anbefale! Korte og fulde af god information. Mest for at finde ud af, om det overhovedet var realistisk for mig at holde kat. Det var det!
Og jeg havde ingen forventninger til nogen særlig selskabelighed fra kattens side – staldkattene på landet var halvvilde og bestemt ikke særlig venskabelige. Jeg tænkte, at katten ville ligge og se elegant og lidt arrogant ud, og bare være sin egen. Evt, at når man så vågner kl 03 midt på svarte natten og synes, at der er noget, der pusler – jamen, så ER der noget, der pusler!
Kan jeg høre nogen grine? Ikke selskabelig eller venskabelig? HA HA HA!  Jeg blev klogere….. og meget glad for mine kærlige katte.
Nicola fortalte mig om www.vildkat.dk , formidling fra hjem til hjem af voksne katte, der behøver nyt hjem. Og jeg skylder hende evig tak! Hende og Dorthe ”vildkat”, der har lavet sitet.
For efter at have læst et par af Felis Danicas bøger om forskellige katteracer, blev jeg jo klar over, at det godt kunne være en perser, der var den rigtige kat for mig….. Rolig, kærlig, selskabelig – og imponerende!
Sådan en havde jeg set for år tilbage i Prag, en stor, rød tank af en kat, en fremadskridende majestæt af en kat, der nærmest kom tromlende i al sin værdige rundhed! Sikket syn!

Hvad er nyheden i avisen?

Der var faktisk et par persere på vildkat.dk lige da. Men den ene var en fertil han på sit 5. hjem, og jeg var helt grøn – jeg turde ikke. Den anden – ja, jeg spurgte om de ting, som bøgerne rådede til (og Nicola, forresten), og fik ikke rigtig svar på noget. Så e-mailede jeg Dorthe, der har sitet, og spurgte om råd. Hun svarede ‘Skynd dig ind på siden, der er lige kommet en perser på med alt i orden’ – og mente også, at jeg som helt nybegynder ikke skulle binde an med noget, jeg ikke var klar til.
Den dejlige perser med alt i orden, det var min kommende kat, min elskede, pragtfulde, sjove Perser-pige!
Beskeden ser hun ud i sort og brunt – en sorttabby (dvs plettet/stribet) hunkat, med smukke kobberfarvede øjne. Jeg e-mailede ejerne, der var forfærdeligt kede af, at de måtte af med katten, men deres spæde datter havde fået astmatisk bronchitis og katteallergi. Men vi fandt hurtigt ud af, at deres perser kunne få det godt hos mig.

Leise, en rød Exotic

De kom en juli eftermiddag, og katten holdt tryg og sikker sit indtog: Hun lagde ud med at snuse hver en krog igennem, rigtig grundigt og systematisk! Hun lyste af at være en psykisk sund og stærk kat, hende turde jeg godt lade flytte ind, og det er bare gået godt!
Hun havde lidt pelsproblemer og brød sig ikke om at blive redt, da hun kom, men efter barbering af de knottede partier (mave og hofter) hos Janni (hunde- og katte- ”frisørsalon” på Godthåbsvej 109 A, Frederiksberg), så lærte hun med tiden at blive redt. Med godbidder (RC Persian – mums!) og kæl kan man lære en kat mange ting, og nu går det fint. Det er bare skønt at se sådan en sød kat blive mere og mere tryg og glad ved pleje og pasning.
Så fik jeg nyt arbejde, meget og sent, og hun følte sig alene, helt tydeligt.
Jeg prøvede at finde en legekammerat til hende, og først flyttede stakkels lille tynde Belle ind, i foråret 2007. Det gik desværre ikke: Hun var blevet jagtet af to hunde i sit gamle hjem, og trængte bare til menneske-selskab som ene-kat. Det fandt jeg så til hende, og nu stor-trives hun, stor og flot Ragdoll-pige er hun blevet, og slet ikke mager og jamrende som før. Hun har også en stærk psyke, den fine pige!
Så flyttede Leise ind! Han er en rød Exotic (ligesom i tegneserien om Garfield), og han var  bare en succes. Efter et par forsigtige uger fik han stille og roligt charmet sig ind på min pigekat, de hygger og leger stadig mere og mere. Han kommer fra katte-opdrættet www.amalias.dk, og hedder på stamtavlen Lion af Amalias. Men han har nærmest ingen stemme, så han har fået kælenavnet Leise. Jeg fandt også ham på www.vildkat.dk, han var ”pensioneret” som opdrættets hankat.

Hankatte har ikke godt af at være fertile hele deres liv, de er meget tynde som fertile, da det dræner dem for kræfter at være på konstant udkig efter misser Men jeg valgte ham, fordi han er af samme race, så der er større chance for god kommunikation kattene imellem, og fordi han var/er en erfaren herre med forstand på hunkatte med nykker

Under alt dette har jeg fået hjælp og råd i nyhedsgruppen (som jeg har nævnt et par gange), det har været helt uvurderligt!

Det var historien om, hvordan jeg blev omvendt fra kattehader (pga de lunefulde, kradsende halvvilde katte, jeg havde mødt) til Perser-fan pga mine 2 dejlige, kærlige ”pelsbolde”. De lyser op i min hverdag, og vi nyder hinandens selskab. Mine venner falder også komplet for dem. Jeg kan kun anbefale det – få dig 2 persere/exotics, det er bare lykken!

Jeg håber du kan lide billederne!

Har du billeder af din kat med killinger, som du vil vise til andre? Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Klik herunder for at se billeder af følgende katteracer:

• British Shorthair
• Korat

Har du billede af Korat katte med killinger, som du vil vise til andre? Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Har du billede af Cocker Spaniel med hvalpe, som du vil vise til andre? Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Vi takker kennel The White Diamond for de følgende billeder:

Har du billede af Hvide Schæfer med hvalpe, som du vil vise til andre? Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Vi takker kennel Crazy Diamond for det følgende billede:

Har du billede af Chinese Crested med hvalpe, som du vil vise til andre?Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Har du billede af Poodle med hvalpe, som du vil vise til andre?Så send dem til os på info@petdreams.dk.

Helle Lenschow med en af hendes kat, Tip

Interview med Helle Lenschow, som er under uddannelse til dyretræner og adfærdsterapeut. Sammen med Julie Hauge Andersen oprettede Helle adfærdsskolen, Nemo & Kyno.

Paula: Helle, kan du fortælle os lidt om dig?

Ja, Jeg hedder Helle Lenschow og er under uddannelse til dyretræner og adfærdsterapeut. Jeg arbejder med katte og hunde sammen med min kollega Julie Hauge Andersen. Vores katteafdeling bærer navnet Nemo, mens hundeafdelingen får navnet Kyno – vi er ved at starte virksomheden op netop nu.

Paula: Har du kæledyr?

Helle: Jeg har altid haft kæledyr og kunne ikke leve uden. Lige nu har jeg fire katte. To Maine Coon fra et opdræt ved navn Kamikaze. De hedder Tara og Nanoq. Jeg har også en orientaler fra et opdræt ved navn Petheaven. Han hedder Eddie, og endelig har jeg en huskat ved navn Tip, som er flasket op af en veninde. De er alle neutraliseret. Jeg har tidligere haft min egen hund, men lige nu arbejder jeg med en lånehund ved navn Ulrik. Han er en Belgisk Hyrdehund af typen Malinois.

Nemo, Helles elskede kat

Paula: Jeg har læst på din blog at du har mistet en elsket kat, Nemo, som du har opkaldt din skole efter. Kan du fortælle os om ham?

Helle: Jeg savner ham meget. Den kat har lært mig, hvad træning egentlig kan gøre af forskel for et dyrs trivsel. Samtidig er det en sørgelig historie om grusomhed og en forgæves kamp og om kattens alt for lave status i Danmark. Samt om, hvorfor dyr med adfærdsproblemer altid bør undersøges grundigt hos en dyrlæge før noget andet.

Nemo var en helt almindelig stribet huskat, der kom her i en alder af cirka 6 uger. Han blev fundet i Galten, hvor han gik rastløs rundt og kaldte. Jeg hentede ham hos dyrlægerne i byen. Nemo var kommet for tidlig fra sin mor og søskende, og det betød, at han gav en del uro i min katteflok. Han startede altid med at lege med de andre, men når de så sagde stop, så fortsatte han bare. Det skabte en del stress hos de andre katte. Mine to maine coon er heldigvis velsocialiseret fra opdrætteren, og det gjorde, at de kunne trives med en kat som Nemo.

Over for mennesker var det anderledes. Her udviste han en dyb angst. Når nogen nærmede sig ham, frøs han i en fastlåst stilling – ofte trykket ned mod jorden. Eller også flygtede han i vild panik. Jeg kendte allerede til klikkertræningen, og jeg besluttede mig for at forsøge at begynde at klikke og give ham godbidder for al rolig adfærd omkring mig og husets andre katte. Det virkede.

Her er Tip, Helles kat, som viser os at han kan sit kram med hensyn til kattetræning

Langsomt blev Nemo mindre aggressiv mod de andre katte, langsomt blev hans tillid til mennesker større, og til sidst, kort før hans død, kunne han endda finde på at hoppe op på mænds skød. Klikkertræningen fik simpelthen Nemo ud af hans angst.

I 2007 tog vi en eksamen i lydighed for katte på min skole. Han klarede det bare så flot fra ende til anden. Det var en stor sejr, at den kat, som ingen for alvor troede på, da jeg hentede ham, kunne gennemføre sådan en eksamen og bestå.

Fra jeg fik ham, havde jeg bemærket, at han haltede ind imellem, og peb, når han sprang ned fra ting. Jeg havde fået det undersøgt et par gange men uden resultat. Da Nemo var 2,5 år i december 2008, tog smerterne pludselig til – dyrlægen tog røgent fotos og kunne se, at Nemos ryg var brækket 3-4 steder ned langs rygsøjlen. Jeg valgte at lade ham få fred der.

Dette forklarede en del af Nemos problemadfærd sammen med de andre katte, og samtidig gav det en mulig forklaring på hans angst for mennesker. Brudene var flere år gamle, kroppen havde forsøgt at hele dem op, men hver gang han sprang ned, så brød de op igen. Dyrlægen turde ikke pege på årsagen, men brud af denne slags kunne være påført Nemo af mennesker, sandsynligvis i et forsøg på at aflive at kuld killinger selv.

Min tid med Nemo blev kort, men han lærte mig en masse. Når jeg i dag ser videoen fra vores eksamen, så slår det mig, hvor utrolig stor hans glæde er under hele sessionen. Han spinder, halen står højt, og han gør alt, hvad jeg beder ham om – men hans ryg er brækket 3-4 steder. Når folk i dag spørger mig om katte virkelig gider træne, og om de virkelig har glæde af det, så tænker jeg altid på Nemo.

Han trodsede store smerter for at få lov at samarbejde med mig om klikkertræningen.

Jeg synes, at det er svar nok.

Om morgenen før jeg kørte Nemo til røgent, trænede vi sammen en sidste gang. Jeg havde en anelse om, at han ikke kom med hjem, for hans tilstand var pludselig slemt forværret. Han lå inaktiv og sov det meste af dagen, men straks jeg fandt klikkeren frem, kom halen op, han spandt, og han udførte alle øvelserne, som han havde gjort til eksamen, og når vi trænede herhjemme.

At arbejde inde for katteverden er til tider en lang og sej vej. Jeg lovede Nemo at dedikere frugten af mit arbejde til ham. Det er derfor skolen bærer hans navn.

I respekt for en ganske særlig helt almindelig lille lidt for tyk stribet kat.

Paula: det er dejligt at høre at selv med al smerten, at han havde et godt liv. Det er utroligt trist at tænke at der er personer som kan påføre et lille dyr så meget smerte.

Herunder kan du se en video af Helle der træner Nemo.

Paula: Hvad vil du anbefale for en person der lige har købt en hundehvalp? Jeg mener med hensyn til træning og aktiviteter, nødvendige hundeartikler m.m.

Helles gamle hund, Ace

Helle: Som i mit svar til killingekøberen (se herunder), vil jeg opfordrer hundeejeren til at gøre et grundigt forarbejde. Og vær realistisk. Mange af os vil gå gennem ild og vand, når vi står foran en hvalp, men når hunden er 5 år, og det sner uden for, så skal den stadig ud og luftes.

Der findes et bredt udvalg af gode hundebøger – heri står der også, hvad ejeren bør anskaffe til hvalpen – og så svarer folk som jeg naturligvis også altid gerne på spørgsmål. Der findes ingen dumme spørgsmål, som du kan stille. Jo bedre forarbejde, du gør dig, jo bedre vil du og din hund trives sammen senere. En hver adfærdsbehandler bliver kun glad for at få spørgsmål fra en engageret hundeejer, der ønsker viden.

Jeg er stor tilhænger af at træne mental stimulering (næsearbejde, fodersøg, problemløsning osv.), og at træne kort tid men ofte. Det er ikke alle, der kan tage tre timer ud af dagligdagen for at træne hunde, men de fleste kan tage 3 gange 10 minutter ud til træning. Her er klikkertræningen et fantastisk redskab.

Modsat katte kan hunde desværre se ud til at kunne trænes til at gøre ting ved overdreven brug af straf og tvang. Da hunden er meget afhængig af mennesket for at overleve, så finder den sig i denne unødvendige behandling – i hvert tilfælde i et stykke tid. Jeg tager personligt stor afstand fra den slags træning. For 40 år siden var hundetræning kæft, trit og retning, men i dag ved vi mere. At tvinge en hund til at gøre ting er altid en stakket frist, ser du. I stedet bør træning bygge på tillid og respekt for at få holdbare resultater. Især førstegangs hundeejere bør derfor vælge det sted, de skal træne deres hund, med stor omhu. Titlen træner er desværre ikke beskyttet og den bruges vidt og bredt af alle mulige – og til tider umulige – mennesker. Nogle af dem har ikke en gang ejet en hund selv. Stil derfor kritiske spørgsmål og lad dig ikke presse til at være hård mod din hund.

De færreste mennesker kan lide at behandle dyr skidt, når det kommer til stykket. Følg dit hjerte, når du træner et dyr. Gør det ondt i det, så find et bedre sted at træne fremover eller andre metoder.

Tip og orientaler Eddie viser dobbelt sit. Helle træner ofte de to sammen, hvilket får dem til at gøre ting samtidig.

Paula: Og hvad anbefaler du for en person som lige har fået en killing?

Helle: Det vigtigste ved købet af et dyr, sker faktisk, før killingen er købt. En af mine kæpheste er et ønske om at øge tamkattens status i Danmark. Jeg opfordrer derfor alle, der ønsker sig en kat, til at gøre et ordentligt forarbejde og dermed sikre sig et sundt dyr fra et sted, hvor der er vist interesse og forståelse for både forældredyr og killingers behov. Hvis du ønsker dig en racekat, så brug tid på at læse om racerne i de gode bøger, der findes på biblioteket eller søg på nettet. Besøg nogle katteudstillinger og snak med nogle katteopdrættere, før du køber. Huskatte bør naturligvis også hentes steder, hvor alle kattene har det godt, og man bør undgå at lægge sine penge hos kattefabrikker.

Jeg svarer også gerne på spørgsmål om disse ting. Kan jeg ikke svare, så kan jeg sikkert henvise til en dygtig opdrætter eller specialklub, som kan. Jo mere du ved før købet, jo færre ubehagelige overraskelser senere.

I kattebøgerne står der også, hvilke ting, du har behov for at købe hjem, før katten ankommer. Det er blandt andet mad- og vandskål, kattebakke, grus, lødigt foder, en transportkasse, en kurv/hule samt et kradsetræ (selv udekatte kan finde på at anvende sofaen, hvis det regner, så alle katte bør have denne mulighed). Hvis katten skal leve som indekat, så anbefaler jeg altid to katte, da det er et selskabeligt dyr, og så tror jeg, at rigtig mange katte og deres ejere ville have stor glæde af et par minutters klikkertræning et par gange i ugen.

At holde kæledyr behøver ikke være en hel videnskab, men en smule grundviden er altid af det gode. De seneste år er der kommet en del god litteratur om katte på bibliotekerne.

Helles kat, Eddie, som er af racen Orientaler. Helle siger: "Orientalere og siamesere har ry for at have en intelligens, der svarer til et 5 årigt barn. Set ud fra mine erfaringer med at træne Eddie, vil jeg give de, der siger dette, ret. Han er enorm hurtigt og let at træne og arbejder gerne uden godbidder."

Paula: På din hjemmeside siger du at: “Jagtfærdighederne er ikke medfødte – de tillæres fra mor til killing, men alle tamkatte besidder naturligvis en medfødt prædisponering for at udvikle sig til rovdyr og kødæder.” Er der andre færdigheder som er ikke medfødte i katte?

Helle: At et dyr er prædisponeret vil sige, at en del af adfærden ligger latent i det ved fødslen (genetisk). Ofte skal der dog ydre opvirkninger (miljø) til at sætte adfærden i gang (udløse den). Dette gælder for en stor del af kattens adfærd. Et eksempel er kattens sociale adfærd. Hvis ikke katten tidligt lærer at omgås andre katte og udvikler et sundt sprog i omgangen med andre katte, så vil katten aldrig for alvor trives med andre katte.

Det er en udbredt myte, at katten ikke er social anlagt. Hvis katten var et rent solitært dyr – som fx ræven er (Ræve mødes kun for at parre sig og lever ellers alene) – så kunne mennesket slet ikke tage katten ind og leve side om side med den, som vi gør i dag. Videnskaben siger derfor, at katten er semi-solitær – den er sin egen, men den nyder selskab af både artsfæller og mennesker. I naturen – fx i Grækenlands vilde kattebestande – ses katte ofte sammen i store grupper på forskellige steder. De sidder der bare, nogle tæt sammen, andre lidt længere væk, men forskere er ikke i tvivl om, at der er tale om et socialt møde, som kattene selv vælger at deltage i, og som de derfor har en eller anden form for gevinst ved.

Når folk siger, at katten er sin egen, så er det derfor en sandhed med modifikationer. Bedst kan det nok betegnes som en forslidt myte, som katten ville have bedst af, at vi glemte alt om.

Helle siger: "Min Maine Coon Nanoq forstærkes med legetøj i stedet for godbidder på dette foto. Hvis en kat bliver for tyk eller ikke kan tåle godbidder, så kan man bruge legetøj og kæl som belønning."

Paula: Hvilke problemer kan forekomme hos killinger, der bliver taget fra deres mor tidligere end 12 uger gamle?

Helle: Det er et vigtigt område, du spørger om her. For den aldersgrænse burde i mine øjne være en fast regel eller endda en lov. Jeg bliver nødt til at blive en lille smule videnskabelig i mit svar:

Tamkatten, Felis catus, gennemgår som killing tre kritiske hovedfaser, der alle er aldersbetingede. De tre er prægningsfasen, socialiseringsfasen og selvstændighedsfasen. De overlapper hinanden, og de to første finder sted i alderen 2 – 7 uger. Herefter finder selvstændighedsfasen sted – den kan strække sig til katten er 16 uger – afhængig af race og individ.

I prægningsfasen lærer katten, at den er kat. Det er her artsidentificeringen finder sted. Prægning finder sted, når katten lever sammen med andre katte i perioden. Det er årsagen til, at flaskekillinger senere kan give problemer, hvis de flaskes op helt alene – de har aldrig lært, at de er katte, og dette undgår du ved at lade dem dele opvækst med andre sprogstærke katte – gerne i forskellige aldre og racer.

I socialiseringsfasen er katten særlig modtagelig for indlæring af nye ting, herunder hvilke andre arter, som den bør frygte eller opfatte som ikke-skadelige, samt og miljøpåvirkninger af alle slags. Blandt disse er pelspleje, kigge i munde, udstillingsverdenen, dyrlægebesøg, køre bil, gå ind i transportkasse, klippe negle, håndtering, sociale bindinger til fx mennesker, hunde og andre dyr – kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan træne med katten i denne periode. Alt sammen er med til at gøre den lettere at dele liv med senere.

Helle siger: "Den eneste kat herhjemme, der ikke gider træning - min hunkat Tara, som er Maine Coon. En gang imellem, så gide hun pludselig, og så overrasker hun mig hver gang ved at kunne en hel masse, fordi hun har set de andre gøre det."

Selvstændighedsfasen starter i umiddelbar forlængelse af socialiseringsfasen. Der sker det, at hunkatten begynder at afvise killingerne. Nogle gange kan hun være ret hårdt ved dem, men dette lærer de små at stå på egne ben og blive selvstændige. Samtidig skifter killingernes leg i denne periode – de leger vildere, øver sig i en række sociale færdigheder (hvor hårdt må de bide hinanden, hvor går grænsen, hvornår skal de stoppe med at drille andre katte osv), som senere giver dem et stærkt og varieret kattesprog.

Faserne er aldersbetingede – det betyder, at de ikke senere kan gøres om. Der kan måske lappes på dem, men ingen kat kan gå tilbage i tid og blive killing igen. Det er derfor afgørende for dig og din kats fremtidige liv sammen, og harmonien heri, at vælge en velpræget, velsocialiseret killing fra et hjem, hvor avleren har været opmærksom på disse ting. Og dette gælder både huskatte og racekatte, naturligvis.

Mangelfuld udnytte af faserne viser sig ofte meget forskelligt fra dyr til dyr, men fælles for dem er, at adfærdsproblemerne ofte dukker op, når katten nærmer sig et års alderen eller når katten kønsmodnes (dette gælder også killinger, der er neutraliseret tidligt, da en del af hormondannelsen sker i hjernen og ikke kønsdelene), og at de kun med ringe succes kan behandles. Disse mangelfuldheder i opvæksten viser sig som urenlighed, angst, utryghed, skyhed, frygt for fremmede/nyt, mangelfuld tolerance overfor ændringer (flytning, ny kæreste osv). Nogle katte udvikler en voldsom afhængighed af ejeren, der får dem til at udvise destruktiv og selvskadende adfærd, når de lades alene et øjeblik.

Det er ikke spor sjovt at eje sådan en kat. At holde kæledyr skal være morsomt, hyggeligt og rart – som ejer kan man forebygge en masse adfærdsproblemer alene ved at vælge sig en killing fra et hjem, hvor disse tre faser er i fokus.

Når killingen ankommer til det nye hjem, er det naturligvis op til den nye ejer at vedligeholde fasernes positive indflydelse. Men arbejdet er langt lettere, når fundamentet er lagt.

Paula: Får du opkald fra personer der har problemer, fordi de har den “forkerte type hunde” I forhold til families behov?

Helle: Det må jeg svare ja til. Og det gælder både hunde- og katteejere. Jeg ser også folk, der har valgt den forkerte katterace – fordi den var smukkest.

Ejeren ved det ofte ikke selv, når de kontakter mig. De har måske en labrador, som faktisk er en meget energisk jagthund med behov for en del aktivering, der springer op, stikker af og generelt gør deres dagligdag utålelig. Sådan et problem viser sig ofte at kunne løses ved at træne og mental stimulere hunden. Mange familier bliver overraskede, når jeg fortæller dem om racernes behov. Ofte er det børnefamilier, der gerne vil have en nem og venlig hund, men som ikke har tid til at træne hunden. Jeg plejer at sige, at arbejdsløshed og uvidenhed er de to største dræbere blandt danske hunde i dag. En hund, der keder sig, vil selv finde på måder at aktivere sig – og disse falder ikke altid i god jord hos ejeren. Situationen ender tit med aflivning – noget som kunne være undgået, hvis ejeren havde taget sig tid til ærligt at overveje, hvilken race, der vil passe bedst til familiens dagligdag. Det er tit det samme billede, som jeg støder på med de såkaldte muskelhunderacer. En stor del af disse tilhører gruppen terrier, og en terrier kræver en erfaren og omfattende træning for at trives. Det overrasker ejerne, når jeg fortæller dem, at deres muskelhund er en terrier eller vogter, og at deres labrador er en jagthund.

En af de misforståelser, som jeg støder på, omhandler labradoren – mange ejere ved ikke, at hunden er en jagthund. De tror, at den er en ”familiehund”. Det er den også, men det er alle hunde – med den rette træning. Et kig i en hvilken som helst bog om racer, viser dig, at labradoren er en jagthund, og der står endda, at hvis hundens behov ikke opfyldes, kan den opfattes som ude af kontrol og være svær at dele hjem med.

Helle siger: "Tara har til gengæld lært sig selv tricks. Her tænder hun en vandhanen efter at have set mig gøre det."

På bibliotekerne i Danmark findes utallige bøger om racer og deres behov. Der er internetsider med oplysninger om racerne, og seriøse opdrættere vil gerne besvare spørgsmål fra købere. Alligevel er der alt for mange, som bare køber en hund, fordi den ser sød ud, havde det skidt, hvor den var og uden overhovedet at overveje om racen kan trives i familien på sigt. Det er en stor skam – at viden er tilgængelig, men ikke altid opsøges og bruges. Jeg bliver altid meget glad, når en kommende hunde – eller katteejer kontakter mig, før købet, og stiller nogle spørgsmål. For et godt forarbejde er som bekendt halvt fuldendt – og når vi ser på kæledyrenes tarv, så kan dette forarbejde redde liv og undgå, at en ejer ender med et knust hjerte.

Jeg fornemmer, at interessen for at søge viden om især katte før købet, er stigende i disse år. En udvikling, som jeg personligt hilser velkommen, da jeg håber, at mere viden kan øge kattens status i samfundet generelt.

Paula: Hvad er nogle tegn på at en hund ikke får nok motion?

Helle: Mangelfuld motion/mental stimulering kan vise sig på rigtig mange måder i en hunds liv. Når en ejer kontakter mig, så er det ofte med et specifikt problem – fx at hunden jagter biler – men løsningen er altid helhedsorienteret: jeg besøger derfor hund og ejer (eller kat og ejer) og ser dem sammen for at danne mig et helhedsindtryk af den relation, der er mellem dem. At symptombehandle fjerner ikke adfærdens årsag, og ofte er kedsomhed hovedårsagen hos disse dyr, da ejeren ikke kender til racens behov fra start. Rigtig mange adfærdsproblemer kan derfor løses ved at træne dyret på helt almindelig vis.

De to mest udbredte typer er overstimulering og understimulering. Begge kan vise sig som stress i form af en hund, der bedst kan betegnes som ude af kontrol. Når en hund keder sig, finder den selv på måder at få afløb for sin energi og forhindres den fysisk i dette (fx ved at blive lukket væk i en hundegård eller et værelse), så vil energien måske kanalisere sig ud som alene-hjemme problemer.

En hund, der overstimuleres, vil udvise en lignede problem adfærd, og disse hunde findes ofte blandt hunde, der kun aktiveres ved leg med pinde og bolde. Visse af disse dyr udvikler endda en uhelbredelig adfærd, som bedst kan betegnes som en besættelse af de ting, der kastes i legen. Årsagen er, at vilde jagtlege, når de står alene, medfører et konstant alarmberedskab og forhøjet adrenalintryk i dyret – en tilstand som på sigt giver sig udslag i forskellige adfærdsproblemer og sygdomme. Jeg har set hunde med højt stressniveau, der angreb andre hunde – bare for at få afløb. Løsningen er at variere træningen og legen, så hunden ikke kun skal løbe og træne sin fysik, men også bruge indersiden af hovedet. Næseøvelser og balanceøvelser er gode til den slags hunde.

Som nævnt ser jeg det samme hos katte. Risikoen for stress er årsagen til, at jeg advarer ejere mod leg med lasere. En kat kan sagtens aktiveres ved fodersøg og problemløsningsopgaver og ganske som en hund, har katten godt af dette. Jagtlege bør heller ikke hos katte stå alene.

Paula: Er der nogle hunderacer der, efter din mening, helt sikkert skal have træning?

Helle: Alle hunde har glæde af træning. Nogle kræver mere end andre, men alle hunde har glæde af at få fyldt nogle gode og sunde aktiviteter ind i deres liv. Samtidig styrker det relationen mellem hund og ejer, og gør hunden mere vellidt i samfundet. En veltrænet hund er velkommen de fleste steder, og ejeren modtager en masse ros, som øger glæden ved at eje hunden.

Træning behøver ikke tage timer. Faktisk finder den bedste indlæring sted, hvis ejeren træner kort tid – fx et par minutter – og gerne et par gange dagligt. Kodeordet er variation. Gør dig spændende for din hund at følges med, læg lidt træning ind på gåturen og spar dermed tid, og husk at stoppe mens legen er god (før I kører træt i en øvelse). Strø hundens mad ud på gulvet, græsplænen, i skoven i stedet for at anvende en madskål, køb et aktiveringsspil til dyret og lad din hund løbe løs og strække ud hver dag. Undgå overdrevent kast og leg med pinde og bolde – det stresser – og lad også din hund anvende indersiden af hovedet frem for ren motionstræning af dens fysik.

Katte har i øvrigt også glæde af træning – alle mine er trænet med en såkaldt klikker. En af hovedårsagerne til de adfærdsproblemer, jeg ser, hos indekatte er kedsomhed. Det forebygger jeg på denne måde hos mine egne. Mine fire katte trænes max 2-3 minutter om dagen – længere tager det ikke, og da jeg har frataget dem muligheden for at færdes frit, så synes jeg, at jeg skylder dem dette alternativ.

Paula: Kan du fortælle os lidt om de servicer du tilbyder på adfærdsskolen?

Helle: Nemo & Kyno tilbyder en bred vifte af forskellige muligheder for katte- og hundeejere. Vi er endnu i opstartsfasen, men allerede nu tilbyder vi adfærdsbehandlinger, foredrag og rådgivning ved køb af hund/kat. Inden for en overskuelig fremtid, vil vi også tilbyde træning af hunde og katte samt kurser med indhold efter kundens eget ønske. Vi dygtiggør os naturligvis løbende.

Nemo ser ud til at blive Danmarks første adfærdskole og træningscenter kun for katte. Vi overvejer blandt andet at tilbyde ejere agility-træning med deres katte, noget som er meget populært i USA. Det bliver meget spændende at se, hvad de danske katteejere synes om vores idéer på det område.

Her giver Nemo Helle high 5!