En af de perser katte Louise voksede op med: colourpoint perser Von Bonavent´s Alicia (aka Felicia 
Født i 1980. International champion i 1984.
Læs interviewet herunder med Louise Engberg fra Katteriet Cute & Classic. Hun fortæller om hendes katteri, hvordan Perser kattens udseende har ændret sig på de fleste katterier over årtier, selvom formuleringen af Perser standarden ikke har ændret sig.
Paula: Jeg har læst på din hjemmeside at du altid har haft katte. Hvordan var overgangen fra at være katteejer til at blive opdrætter?
Louise: Jeg syntes der er stor forskel på at have kælekatte bare ’for sig selv’ og være opdrætter. Jeg er nok en atypisk opdrætter; jeg har egentlig aldrig haft en drøm om at have katte opdræt.
Mine perser katte
Jeg er vokset op med perser katte og mine første egne kælekatte var perser katte. Men det har altid været perser katte af den ’gamle’ type. Altså sådan som perser katten typisk så ud indtil slutningen af 1980’erne/midt 1990’erne.
De perser katte man typisk ser i dag, med deres meget korte og højt placerede næse, flade profil uden snude, store øjne, meget lange pels og lille bygning er ikke noget for mig.
De er for anderledes i forhold til de perser katte jeg altid har haft. Jeg laver gerne sammenligningen, at hvis man altid har haft labrador, så skifter man ikke lige pludselig til en mops eller en pekingeser.
Blovstrød’s Musashi, Louises dejlige blå perser kat som døde i 2005
Da min dejlige blå perser Musashi blev syg i 2004 vidste jeg, at en ny kat efter ham naturligvis skulle være en perser. Men efter at have kontaktet forskellige perser opdrættere fandt jeg ud af man ikke længere kunne få den type perser i Danmark som jeg gerne ville have. Det er jeg rigtig ked af, da jeg altid har haft ’danske’ perser katte. Men alle de gamle danske linjer var væk.
Start af opdræt
Jeg startede derfor opdræt, fordi jeg gerne ville forsætte med at have den type perser kat jeg altid har haft. Og jeg måtte til udlandet for at finde avlskatte.
Jeg startede opdræt fordi jeg syntes den oprindelige perser kat er værd at bevare og fordi jeg syntes man er gået for vidt i de ændringer man har lavet i perser kattens udseende.
Opdræt som ansvar og forpligtigelse
For mig er opdræt derfor et ansvar overfor en katterace som næsten er forsvundet. Desværre er der på verdens plan rigtig få klassiske perser katte tilbage. Katte af de gamle linjer hvor alle forfædre er perser katte af den oprindelige type. Man kan ikke bruge de moderne perser katte man typisk ser i dag i opdræt af klassisk perser. Forskellene er for store og man mister det autentiske perser look hvis man blander de to typer.
Vigtigt er også ansvaret over for de mennesker jeg sælger killinger til. Mit mål er at sælge glade og sunde katte til mennesker som mange år ud i fremtiden har en glad og velfungerende kat. Det kræver at man er meget omhyggelig med hvilke katte man bruger i avl, således at man får de bedste killinger. Ligeledes at killinger vokser op på en god måde med masser af kærlighed, omsorg, god mad og aktiviteter, således at de har alt det nødvendige med i bagagen når de flytter hjemmefra.
….og med opdræt følger en kattekredit
Så på mange måder syntes jeg der er stor forskel på at hygge sig med sine kæle katte og have opdræt, fordi opdræt for mig indebærer store forpligtelser og stort ansvar som jeg tager meget alvorligt.
Og så er der jo også den ’lille’ detalje at opdræt koster noget helt andet end kælekatte. Jeg har ikke en kassekredit – jeg har en kattekredit!
Opdræt koster mange penge når man vil gøre det hele rigtigt: importere katte fra udlandet, teste sine katte for både arvelige og smitsomme sygdomme, fodre med den bedste mad, altid have dyrlæge med på råd, give kattene de bedste omgivelser, sende killinger af sted med ’hele pakken’ (færdig vaccineret, neutraliseret, dyrlæge kontrolleret etc.). Ja, gøre alt så godt som muligt.
Paula: Når jeg tænker på Perser katte, kan jeg ikke tænke på en standard profil, fordi deres ansigt ser så forskellige ud med hensyn til hvor næsen sidder. Kunne du fortælle os hvad standarden er for racen eller om der er forskellige standarder?
Louise: Ja, mine katte ser jo meget anderledes ud i forhold til de perser katte man hyppigst ser i dag. Så jeg kan sagtens forstå at du undre dig over hvordan to så forskelligt udseende katte kan være samme race og inden for den samme racestandard.
Én standard – to typer
En standard for en racekat er jo en beskrivelse af den ideelle kat. Standarden bruges af dommere til at bedømme katte på udstillinger og af opdrættere som rettesnor i deres avlsarbejde. En racestandard indeholder en beskrivelse af godkendte farver (pels og øjne) og udseende (bygning, hoved, krop, pels).
Det interessante er at selve formuleringen af perser standarden egentlig ikke har ændret sig. Fortolkningen af standarden har derimod ændret sig meget. Specielt i forhold til hvordan ansigtet skal se ud: øjne, næse og snude.
Jeg bruger den samme skrevne standard som andre perser opdrættere. Jeg fortolker den bare på ’den gamle måde’.
Indtil slut 1980’erne midt 1990’erne så de fleste perser katte i Europa ud som mine. Men så ændrede udseendet sig radikalt over kort tid. I 1980’erne var der nogle danske opdrættere som importerede katte fra USA og de var af den moderne type man ser i dag. Disse katte vandt meget på udstillinger. Og så var det pludselig det man gik efter og det man præmierede.
Perser standarden
Perser katten har sin oprindelse i England og USA hvor man i 1890’erne begyndte at stambogsføre perser katte. Den perser type man typisk ser i dag er forholdsvis ny. De første 100 år af racens eksistens havde de fleste perser katte næse & snude som mine katte. Følg dette link for at tage en tur i tidsmaskinen og se champion perser katte fra perioden 1890-2010.
I standarden står der, at perser katten er en medium til stor kat, med stort, rundt og bredt hoved. Brede kinder og kæbe. En kort, bred næse, med markeret ’stop’. (’stop’ er overgang fra næseryg til panden. Ser man på foto af Musashi ovenfor kan man se en klar vinklet overgang). Små øre der sidder langt fra hinanden og på siden af hovedet, store runde øjne med god afstand. Kort hals, muskuløs bygning med massive skuldre og ryg, kraftige og korte ben, store poter og kort hale.
Det interessante er, at i standarden for Devon Rex står der at næsen skal være ’meget kort’. Googler man lidt kan jo se at der er forskel på perserkattens næse som bør være ’kort’ og en Devon Rex næse som bør være ’meget kort’. Men forskellen er egentlig lige omvendt af hvad der står i standarden.
Perser katten har altid haft en kortere næse end mange andre racer. Hvorfor fortolkede man pludselig standarden som at ’kort’ næse skulle være en helt flad næse? Hvorfor blev den skrevne standard pludselig fortolket ud i det ekstreme?
Ja, det er lidt et mysterium. Men den skrevne FIFé standard ændrede sig ikke, udover at man i 1999 skrev ind at perser katten skulle have en bred næse med åbne næsebor. Altså fandt man det nødvendigt at skrive at katten skulle kunne trække vejret. Det syntes jeg bør give stof til eftertanke.
Perser kat der i Louises øjne virkelig lever op til race standarden. Egerton Geovarni
Louise: De ændringer der er sket de sidste 20-30 år er store. Ofte tænker man kun på næsen. Men forskellen mellem den ’gamle’ og den ’nye’ perser er store: Ja, det der næses længde, men det er også dens placering, dens bredde, dens sammenhæng med snuden, næseryg og overgang til kinder, vinklen på næsen/snuden, næsespejlets placering, stoppets placering og vinkel, øjnes form og størrelse og placering, pandens form og vinkel/bue, kæbernes størrelse og placering, mundens form og hele ansigtets placering.
Kraniet er meget anderledes på de to perser typer. Næseryggen er jo eksempelvis næsten væk på de moderne katte. Dertil kommer også forskelle i pelsens kvalitet/længde og kroppens størrelse.
Paula: Hvordan er dit opdrætsprogram? Bruger du kun dine egne hankatte, eller også fra andre katterier?
Louise: Jeg har én overordnet prioritering som styrer mit opdræt: sundhed og robusthed.
Opdræt er altid en prioritering. Der er mange opdrættere der siger at de stræber efter ’sundhed, type og temperament’. I min erfaring må man næsten altid prioritere sine mål. Det er sjældent at man kan få alt på en gang: den super sunde kat, som samtidig er helt perfekt typemæssigt og har det guddommelige temperament. Sådanne katte er undtagelsen ikke reglen. Derfor må man gøre sig klart, hvad der er mest vigtigt. For mig vil det altid være sundhed, fordi det tjener den enkelte kat bedst, og ligeledes tjener det racen bedst på lang sigt. Når man har med levende dyr at gøre må man ikke gå på kompromis med deres daglige velfærd bare fordi man har nogle ønsker til et bestemt udseende.
Opdræt og værdigrundlag. Når man starter som opdrætter tror jeg det er rigtig vigtigt hvem man først er i kontakt med og hvilke værdier de giver en. Det ligger en base som man herefter selv bygger videre på.
Jeg var heldig, da jeg startede mit opdræt at få input fra to sider: en god dyrlæge der ligger vægt på at sundhed er det vigtigste og kontakt med opdrættere som også prioriterer sundhed.
Jeg har stadig min gode dyrlæge hos Dahlgaards Dyreklinik – uden hende og hendes kollegaer havde jeg stoppet opdræt for lang tid siden. De har virkelig støttet meget. Jeg har også dygtige opdrætter kollegaer som i flere tilfælde også er gode venner.
Jeg har også dejlige killing købere, og det er jo i sidste ende deres glæde ved killinger der driver hele værket.
Naturlig udvælgelse og kunstig selektion. Af stor betydning for min tilgang til opdræt er også en svensk genetiker der hedder Per-Erik Sundgren, der har skrevet nogle fantastisk gode artikler om genetik, naturlig udvælgelse og hvordan man sikre opdræt af sunde og robuste dyr. For det mener han generelt ikke at mange opdrættere af kæledyr gør. Altså opdrætter sunde dyr. Jeg prøver at holde mig til de anbefalinger han giver for opdræt.
Cute & Classic Gingersnap, rød/hvid bicolour
I mit opdræt lægger jeg derfor vægt på at:
1. Mine avlskatte skal være sunde og raske og velfungerende i hverdagen – både fysisk og psykisk. Det er vigtigt for mig at kattene har alle deres naturlige funktioner og at mit bidrag i hverdagen er god mad, kæl og børstning med jævne mellemrum. Avlskatte må ikke have tilbagevendende sygdomme, små problemer, skavanker eller andre ting som kan være tegn på at deres immunforsvar ikke er godt eller at de har andre defekter.
2. Hunkatte skal kunne føde selv, have masser af god mælk til killinger og passe og opdrage killinger på en god og kærlig måde. Det skal ikke være nødvendigt at give killinger ’flaske-mælk’. Killinger skal være store og stærke og have en naturlig udvikling. De killinger jeg udvælger som avlskatte skal være de mest robuste og stærkeste i kuldet. Kattene skal blive kønsmodne inden for det første år og hunkattens første løbetid skal ikke komme for sent.
3. Jeg bruger kun klassiske perser katte ud af klassiske linjer i mit opdræt. Der må ikke være moderne typede perser katte i stamtavlen. Eller kun meget få, og helst tilbage fra før midt 1990’erne, hvor der endnu ikke var blevet selekteret så hårdt for den moderne type.
4. Når jeg køber nye avlskatte, leder jeg efter katte med meget lav indavlsprocent og når jeg selv laver parringer skal indavlsprocent helst være 0 eller meget lav.
5. Jeg tester mine avls katte for arvelige sygdomme. HCM (hjerte sygdom) og PKD (sygdom der ødelægger nyrerne). Jeg er også meget omhyggelig med at teste mine katte for smitsomme sygdomme.
Hankatte
Foreløbig har jeg kun brugt mine egne hankatte. Hvis jeg ikke havde mine egne hankatte skulle jeg (og hunkat ud og rejse langt for at finde en. Jeg mener også der er mange fordele ved at have egne hankatte, idet man kan sikre sig at de lever op til ens krav for sundhed i det daglige.
Inca med datter Buffy og børnebørn i 2009
Paula: Kunne du fortælle os om hvordan fødslen foregår? ”Spørger” kattemor om din hjælp?
Louise: Jeg er heldig og har nogle gode kompetente kattemødre som har haft hurtige og ukomplicerede fødsler.
I dage op til fødsel er jeg altid hjemme og laver alle forberedelser med føde kasse ect. Fødsler foregår i mit soveværelse. Når fødslen går i gang er jeg der altid og primært beroliger, opmuntre og støtter jeg kattemor. Jeg blander mig egentlig ikke med mindre jeg kan se kattemor har brug for det. Og her kan man egentlig godt sige at kattemor beder om hjælp :–)
Når man kender en kat godt kan man jo se om hun bliver usikker, er træt, eller det gør ondt. Eks har jeg hjulpet med navlestrengen.
Da min hunkat Inca fik 6 killinger på ca. 2 timer, så var hun bare træt til sidst og her kunne jeg se at hun lige havde brug for en ’pote’ med de sidste killingers navlestreng.
Jeg hjælper også med at holde kassen ren undervejs og med at gøre missemor ren efter fødslen. Det sidste kan de jo godt klare selv, så det er mere sådan en ekstra omsorg fra min side og da Incas datter Buffy selv fik killinger, så var det Inca der også hjalp til med Buffy og børnebørn.
Paula: Hvordan ser kattenes indhegning ud? Kan de lide at være der?
Louise: Kattene ELSKER haven! Jeg har indhegnet hele haven. Havde jeg ikke mulighed for at lukke kattene ud ville jeg ikke have katte. Sommer og vinter er alle katte i haven dagligt, om sommeren i mange timer om dagen. Killinger er også super glade for at være ude. Mine killinger får normalt lov at komme ud fra de er omkring 6 uger gamle, naturligvis under opsigt fra både de andre katte og mig.
For mig er det vigtigt at mine katte kommer uden for. Katte er små rovdyr, og derfor har de brug for at få afløb for deres naturlige instinkter, og det mener jeg de bedst kan gøre ved at komme udenfor og opleve noget. Man ville jo heller ikke selv syntes om altid at være inden for.
Når det er sagt mener jeg også man som katteejer har et ansvar for tilgodeser sin kats behov under sikre former. Katte kan nyde udendørs livet på flere måder: indhegnet have, løbegård, indhegnet altan og som fritløber. Hvilken måde man vælger at lade sin kat komme ud på bør afhænge af hvor man bor og i hvilke omgivelser. Har man fritløber bør man naturligvis altid neutralisere og øremærke sin kat.
Gingersnap og nevø Fiama hygger
Paula: Hvordan har dine katte det med hinanden?
Louise: Perser katte er jo lidt ’høje i hatten’. De har gerne den grundholdning, at de er den mest fantastiske kat i verden. (Men sådan er der jo nok mange katte der har det!). Derfor kan de syntes at det er lidt træls, at der er andre katte til at tage opmærksomheden.
Men de er utrolig kærlige, omsorgsfulde og tålmodige overfor deres killinger. Ikke bare mor-kat men også far-kat. Jeg har også oplevet stor omsorg fra nogle af mine andre katte over for killinger. ’Onkel Gingersnap’ har været helt utrolig i hans omsorg og tålmodighed med hans ældre søsters killinger.
Paula: Hvordan er din hverdag med kattene?
Louise: Herhjemme ordner mine katte alt det praktiske med rengøring 
Misserne og jeg har en arbejdsdeling: de fiser husleje af og jeg står for alt det praktiske og betaler gildet.
En god hverdag med katte
Mit udgangspunkt for en god hverdag med kattene er kattenes naturlige behov: God og sund mad, frisk luft, motion & kæl.
Katten har været tamkat i vel lidt over 9000 år. Men det er jo ingen tid i forhold til en evolution på millioner af år. Tamkatten er derfor grundlæggende som de vilde katte arter i sin biologi. Man har jo kun opdrættet racekatte i lidt over 100 år. Selvom man har ændret udseende og temperament er katten jo stadig ’kat’ indeni – altså en lille solitær jæger. Et absolut rovdyr der er specialiseret til at jage og spise mus, fugle og andre smådyr. Og de har stadig alle de naturlige instinkter.
Derfor mener jeg det er vigtigt at katte får rigtig kattemad og får brugt deres energi på en god måde. Der er en berømt katte adfærds dame der hedder Vicky Halls, som har skrevet at ’idle paws are devil paws’. Lidt løst oversat betyder det at ’ledige poter er djævle poter’. Altså at en kat der keder sig kan udvikle en masse problem adfærd.
Derfor mener jeg at man skal respektere katte (og alle andre dyr) for det de er og de naturlige behov de har. Og vælger man at have husdyr skal man kunne tilgodese deres behov.
Perser katte går jo normalt for at være ’rolige’ katte. Og det er de også. Men man må ikke forveksle det med ’ikke aktiv’. Alle de perser katte jeg har og har haft har været meget aktive katte! De er rolige og ligevægtige i deres væremåde. Ikke i deres fysiske aktivitet.
Så her hos mig fodre jeg mine katte med råt kød og dåsemad, de kommer udenfor og får frisk luft flere timer hver dag, har masser af kattebakker (min rettesnor er antal bakker = lig antal katte +1), jeg holder ikke katte sammen, der ikke er glade for hinanden og prøver at skabe de optimale rammer for fertile hankatte og hunkatte, samt de killinger de evt. får.
Paula: Er du medlem af en opdrætter klub?
Louise: Ja, jeg er medlem af en FIFé klub. Alle mine katte har stamtavler.
Cute & Classic Minella
Paula: Er du ofte på udstillinger?
Louise: Nej, det er jeg egentlig ikke. Jeg tager af sted som publikum en gang i mellem. Men jeg udstiller ikke mine katte. Jeg har det lidt dobbelt med udstillinger: På den ene side vil jeg rigtig gerne udstille mine katte og vise folk at sådan kan en perser kat også se ud. På den anden side er jeg bekymret for risikoen for smitsomme sygdomme og syntes også det kan være synd at kat skal sidde i så mange timer i et lille bur omgivet af fremmede katte.
Jeg håber at jeg engang kan finde en killingkøber som vil være interesseret i at udstille. Sådan lidt ’guerilla style’: Ikke for at vinde, men for at vise en holdning til racekatte opdræt og sundhed. Som ikke lader kat gennemgå den store show vask, men bare viser en kat som er naturligt smuk.
Paula: Hvad kan du anbefaler til en Perser ejer med hensyn til pelspleje?
Cute & Classic Sir Didymus
Louise: Min anbefaling er at man tager udgangspunkt i den enkelte kats behov. Der kan være stor forskel på hvor meget en kat skal børstes. Nogle af mine perser katte skal ikke børstes meget – vel en gang om ugen om vinteren og meget lidt om sommeren. Andre skal børstes et par gange om ugen.
Jeg vasker aldrig mine katte – og med mindre det er noget dyrlægen anbefaler eller man skal på udstilling mener jeg generelt ikke man skal vaske sine katte. Det kan give problemer med deres hud og pelsens naturlige balance.
I mit opdræt lægger jeg stor vægt på at kattene har en fornuftig pels længde og kvalitet. Det vil sige at katten selv kan holde sin pels i orden med lidt hjælp via børstning. Og at ejer ikke skal gøre andet end at børste med jævne mellemrum og fjerne pels filtre.
Man kan læse mere om mig og mine katte her:
Tak fordi jeg & kattene måtte være med her på bloggen!
Har du billede af Cocker Spaniel med hvalpe, som du vil vise til andre? Så send dem til os på info@petdreams.dk.
paulathecatlady
langvang
PetDreams.dk er en social-ansvalig
dyrehandel. 